Sit!

Besluttede i et øjeblik af vægelsind, at baby godt kunne sidde selv nu, hvis jeg bare bøffede hende godt op med puder rundt om ryggen i tilfælde af, at hun skulle falde bagover. Jeg VED godt, at de ikke skal sidde selv, før de selv kan sætte sig op. Jeg har heller ikke gjort det før, og hun er trods alt 7,5 måned. Men hun gider ikke altid ligge ned, og jeg gider ikke altid have hende på hoften, for det er så forbandet svært at vaske op med én hånd. Ja. Og så gider jeg bare ikke. Så hun blev sat i en sikker afstand fra brændeovn og væg med puderand i ryggen og legetøj foran. Et øjeblik så det faktisk helt naturligt ud, mens hun sad der meget stolt og kiggede på mig. Så kastede hun sig på et splitsekund fremad og landede hårdt (uden at tage fra med armene selvfølgelig) med ansigtet direkte ned i vores meget splitrede trægulv. Et øjebliks stilhed før et højt og forskrækket vræl formodentlig kombineret med en anelse ansigtssmerter. “TIL DE KAN SÆTTE SIG OP SELV”, blev der sagt! Idiot!

Reklamer

Mandefeber

Det er mig der har mandefeber hjemme hos os. Min seje mand, går flittigt på arbejde med høj feber og belægninger på mandlerne. Jeg ligger jamrende på sofaen, så snart min temperatur stiger 0,1 grad. Og det er ikke fordi, jeg gider det! Men jeg ER virkelig ved at dø. Heldigvis er jeg meget sjældent syg. I går var vi til vores nieces 6 års fødselsdag. Vi havde alle 5 taget metroen derud af 2 helt fornuftige årsager. 1: Baby kunne lægges i barnevognen ved 20 tiden uden senere ompakning til autostol. 2: Der ville være G&Ts. Jeg havde siden vi stod op haft lidt ondt i halsen, men ikke noget værd at nævne. Det hele gik også rigtig fint, indtil jeg havde bællet 2 G&Ts og blev ramt af voldsom forværring af halssmerter krydret med en hel grads temperaturstigning. Jeg var ikke i stand til at holde facaden og måtte kapitulere efter en halv time. Jeg måtte hjem. Mand blev efterladt med 2 børn og 1 sovende baby i barnevogn. Min ynkelighed skinnede endda så kraftigt igennem, at min nyligt ankomne svigerfar, (som netop havde fået fri efter en lang vagt), måtte rejse sig fra sin varme mad og køre mig hjem. Det var simpelthen ikke sikkert nok at lade mig tage en metro alene. Her er det så, at det virker en anelse kikset, at man 45 minutter tidligere sad storgrinende og drak. Det er som om, man ikke rigtigt kan retfærdiggøre at blive syg, MENS andre ser på det. Først var jeg ikke syg. Så drak jeg to drinks. Nu er jeg syg. Shit, det er kikset. Det gælder nærmest ikke. Behøver jeg tilføje, at da mand, 2 børn og baby i barnevogn ankom, var baby ikke længere sovende? Tilmed var hun så forvirret over ændrede soveritualer, at hun græd hjerteskærende i 1 time og et kvarter trods trøstebryst og dybeknæbøjninger. Næste gang tager vi bilen.

Mere lort

Vi er så heldige at dele baggård med et helt kollegium, som tilmed har flaskecontainere foran vores soveværelsesvinduer og lige op ad gårddelen, hvori baby sover i barnevogn. Det betyder ingen fredelige tidspunkter på døgnet og EKSTREMT afbrudt søvn. Der flaskes på alle tider af døgnet, og det er jo langsom tortur med én ad gangen, til hele deres spand fra festen i går er tømt. Nå ja.. det er jo så et andet støjproblem med deres fester for åbne vinduer alle ugens dage- jeg er faktisk overbevist om, at de huser Orange Scenes lydanlæg årets øvrige uger, for der er HELT stille i uge 27. Der må være en sammenhæng. Tilbage til flaskeproblematikken. Når baby sover ude i dagtimerne, flaskes der ekstra meget. Engang bad jeg en kollegianer meget pænt om lov til at smide hans flasker i containeren for ham, senere når baby igen var vågnet. Det inkasserede en overfusning, der var en voldtægtsforbryder værdig, mens han langsomt én efter én smed sine cigaretskodsfyldte discountvinflasker i containeren. Fedt nok. For som han sagde, “det er så surt, at dele gård med jer”. Hm… Hver eneste dag håber jeg inderligt på, at baby får lov at sove en HEL lur. Bare én af dem. Jeg sidder hver dag med ondt i maven over alle deres baggårdslyde i frygt for, at de kommer med flaske eller metalskrald. Så i dag sker det! Ikke en eneste flaske er røget i containeren i dag under eftermiddagsluren! Jeg har nærmest ikke turde trække vejret i frygt for at skæbnen skulle ændre sig. Det gjorde den så også. Baby donerede lige en gang lortiposen, og luren var slut ikke engang en halv time efter, at den var begyndt. Så sindssygt spild af en flaskefri eftermiddag!

Lortiposen

Okay okay, nu fik jeg godt nok lige pjævset lidt over, at jeg savnede morgenlorten, da jeg var på kursus i weekenden. Det er altså ikke ensbetydende med, at jeg hverken savner eller elsker nattelorten, som heldigvis efterhånden kun er en sjælden gæst. I starten, da baby var helt nylavet, sked hun snildt ti til fjorten gange på et døgn, hvoraf de tre gange var mellem klokken 04 og 06. Tak for det. Det har vi heldigvis minimeret til vanligvis én, men til tider to gange dagligt og ikke natligt. (Jeg tænker at dette måske ikke ligefrem i alles tilfælde er need-to-know, men så i hvert fald nice-to-know info). Derfor skifter jeg også gladeligt nattetissebleen i voksiposen (som vi grundet dyneafsparkningssyndrom sover i på alle tider af døgnet) i bælgravendes mørke, så hun ikke tænker, at hun skal op på det tidspunkt. Aldrig om jeg har fået mandlen i risalamanden, men lorten i voksiposen… BINGO! Der går jo altså lige lidt inden man opdager, hvad man har med at gøre, når det er mørkt. Så mig med lort op ad armene, dinglende åbentstående lorteble og yndigt dekoreret, halvsovende lortebaby ud mod badeværelset- what’s not to love? Jeg kan til de spændte, der næsten ikke kan vente på svaret, afsløre at, der IKKE kom lort på voksiposen. Faktisk en hel del mere lykkeligt, end at finde mandlen.

Behovsforvirring

Jeg er ved at blive skør over, at baby absolut vil sidde på min hofte HELE TIDEN. Der er ingen mellemvej. Enten sidder hun på hoften og er lykkelig eller også græder hun, som om jeg lige har fortalt at ISIS er i Babysam. Man tænker, “bare 10 minutter” og lægger hende på legetæppet med rasle-, spille-, knitre- og dingleting i fuld sving i håb om at distrahere, men det er ligesom at trykke på en knap! Så snart hun er 2 cm OVER legetæppet griner hun, og det sekund hun rører det igen hulker hun. JEG VIL HAVE FRIIIII! Så tog jeg på kursus i weekenden. Grædende (!!) hele vejen mod Hotel Scandic, fordi jeg savnede hendes duft, smil, lyde, ansigt.. ja ALT! Jeg var sågar helt trist over at have misset morgen lortebleen. Jep. I said it.

Babydrukning

Baby og jeg skal til babysvømning i morgen. Det er ganske forfærdeligt egentlig. Mest omklædningen, men også selve svømningen virker som et overgreb i bedste Münchhausen by Proxy stil. Baby er ved at være så vant til vand-i-lunge situationen, at hun ikke engang græder længere, når hun er færdig med at hoste. De kalder det “at dykke”! Vi tager de små godtroende fedtklumper og dunker dem under vand, og smiler over hele krydderen, når de kommer paniske op igen. Som om vi slet ikke kan læse deres SOS-signaler. Der er noget tortur-agtigt over det. Men hun virker nu til at synes, at det er meget sjovt resten af tiden. Og jeg tror det er vigtigt, at man lærer at elske vand i en tidlig alder. Så må jeg leve med, at det slet ikke er særlig rart at være dunkeren i projektet. Sidste gang tog det helt overhånd. Vi skulle tabe (!!) dem i vandet og samle dem op igen, men “not to worry”, blev der sagt, “de flyder ovenpå”. Det gjorde alle de andre babyer så også, mens jeg måtte ned på bunden og samle hurtigt synkende baby op igen. Efter de 30 minutters babydrukning er overstået, indsætter en times hylekvartet i omklædningen, hvor alle de små forurettede babyer både er sultne, trætte og overstimulerede på én gang. Dette ville sådan set være rigeligt, uden at man også selv havde vådt hår og badetøj på. Når baby sidder sikkert og sovende i autostolen, indtræder den trætteste tilstand min krop kender. Alt lukker ned, og jeg har bare brug for at sove i mange timer. Men bilen skal køres hjem, og jeg skal i øvrigt videre til mødregruppe, som desværre også ligger om onsdagen. Wednesday I welcome you.

Den fedladne mand på min sofa

I ved den lille engel og djævel man har på skuldrene? Jeg har ikke kun dem. Det vælter med forskellige karakterer på mine skuldre. Fx har jeg en sindssygt doven og fedladen mand, som ikke har været i bad i en uge hængende over den ene skulder, mens jeg på den anden har Bree herself, som systematiserer alt og lader op ved at lave et par DIYs gerne med inspiration fra Pinterest. Det er en virkelig svær balance med de to altså. Det er som om manden har besat min krop, mens Bree har besat mit hoved. Jeg ligger som smurt ud over min sofa, mens jeg planlægger alle mine projekter og laver to-do lister inde i hovedet. Jeg kan faktisk se både min symaskine og overlocker her fra sofaen. De er blevet ret støvede, siden jeg trådede dem i forrige uge. Suk.